Hjem, kære hjem

Mar 2, 2015 • Log3 CommentsRead More »
Så er vi landet lige dér, hvor vi hører til, i vores dejlige hjem, og hold nu op, hvor er det skønt. Da Neonatalafdelingen ikke bare slipper de for tidligt fødte sådan fra den ene dag til den anden, og Theo også fortsat havde sonde da vi forlod Riget, kom vi hjem på et såkaldt ‘Tidligt Hjemme Ophold’. 
Sygeplejerskerne som er tilknyttet hjemmeopholdet er kommet to gange om ugen for at måle og veje Theo, hjælpe med amningen og dermed udsluse sondemåltiderne. Det er kort sagt en genial ordning – både for samfundsøkonomien med færre indæggelsesdage hos de små krebs og for de forældre som en ved at få gråt hår og lange hytter af at være spærret inde på et hospital.
Som sygeplejerske har jeg selvfølgelig været bevidst om, at patient-rollen ikke er en som folk kæmper for at beholde (okay, nogen synes, at det er meget rart at opholde sig på Hotel Sygehus og kan være lidt svære at udskrive), men jeg var ikke klar over, at det var SÅ kedsomt og indespærrende at være indlagt.
De første dage var oplevelsen en anden, da Theo fik hjælp til at trække vejret og var afhængig af både hospitalsudstyr, læger og plejepersonale. Vi var klar over, at det under vores omstændigheder var nødvendigt og vi var lykkelige og taknemmelige for den hjælp vores søn fik efter en hård start på livet.
Men som vi nærmede os en udskrivelse fik vi gradvist flere tics af vores ophold. Vi følte os ikke som en rigtig familie når vores nyfødte søn var patient og der i løbet af et døgn var tre forskellige personer som skulle agere det tredje hjul i vores nye forældreteam. Han var altid en smule ‘hospitalets barn’ og ikke fuldendt vores.
Det var derfor en fantastisk følelse at kunne trille Bugaboo’en gennem Fælledparken og hjem til vores lejlighed på Østerbro. Lige dér lignede vi for første gang en normal nybagt familie.
Halvanden uge efter vi kom hjem kunne vi hive sonden ud for good (Theo hev den faktisk selv ud mens mor havde travlt med at få styr på en lorte-krise-situation nede i bleområdet). 
 
Det har taget mig noget tid, men det synker snart helt ind, at vi er blevet forældre. Vi er så småt ved at finde en rytme i hverdagen. Det er en kontinuerlig rokade af bleskift, amning, tøjvask, babyvask, maks tre timers søvn og når vi har tid så spiser vi og somme tider går vi da også en tur.
Theo har selvfølgelig allerede formået at både tisse, skide og gylpe på sine forældre (imponerende nok er det faktisk også lykkedes ham, at tisse på sit eget hoved – bravo), han er blevet knaldgod til at guffe sit madbehov selv og han sover indtil videre uden problemer. Jeg sidder til gengæld upassende meget med lufferne fremme (i vores eget hjem, bevares), har fået et love/hate forhold til en brystpumpe og overvejer ofte om det ville være ok at fortælle Facebook, hvor søde Theos prutter er eller om folk eventuelt synes det er for meget og ikke vil dele min entusiasme.
Æblerkinderne og dobbelthagen bliver større, familielivet er intet mindre end fantastisk og jeg glæder mig til at dele små bidder af min nye hverdag med jer.

Mændene i mit liv!

Tags: , , ,

3 Responses to Hjem, kære hjem

  1. Velkommen hjem – sikke dejlige billeder!

    – Anne

  2. Sikke en historie, og tillykke med din dejlige dreng.

    /Annette

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>