Når tønden bliver tynd

Dec 4, 2014 • LogNo CommentsRead More »

Slide1

I dag drømmer jeg mig frem til den dag, hvor jeg igen kan passe normalt tøj. Ikke at jeg drømmer mig tyndere end en tivoli-stang, nej jeg savner såmænd bare at have et par helt almindelige bukser på. Jeg har ikke opstillet nogen form for mål eller krav til, hvordan min krop SKAL se ud efter fødslen for netop dét formningsprojekt må komme når jeg kan overskue det. Jeg er bestemt heller ikke ked af at bære rundt på lilleprut, som er utrolig aktiv inde i dunken for tiden. Det er virkelig den mest dejlige og samtidig syrede følelse at mærke, hvordan han møffer rundt, laver cirkuskolbøtter og giver små ninjaspark, der bliver kraftigere dag for dag.

IMG_6695Når der virkelig er gang i den så forestiller jeg mig, at lilleprut har det sådan her inde i maven.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig til at kunne tage hele garderoben i brug igen og ikke være begrænset til ca. 10% af den. Dunken er sgu dejlig, men den er bestemt ikke let at beklæde. Jeg er til og med begyndt at bruge mandens T-shirts i ny og næ. Jeg glæder mig også til, at jeg ind imellem kan tilføje nye familiemedlemmer til klædeskabet for lige nu vækker shopping til mig selv ikke den store begejstring. Det er føles faktisk ekstremt underligt, at ‘MÅ HAVE’ trangen ligger forlagt et sted i en bevidstløs tilstand. I stedet er jeg overgået til at nørde kedelige og yderst usexede ting som amme bh’er med sugende indlæg som tilbehør. Ser jeg på tøj, popper der spørgsmål op som ’Er den nu god at amme i?’ og ’Hvor synligt er gylp mon på den slags materiale?’, men ikke så meget ’Hvor lækker er min røv i denne her på en skala fra 1-10?’.

Ja, tiderne ændrer sig hurtigt. Hvis det fortsætter som nu, kommer jeg da heller ikke til at købe så meget som et par sokker til mig selv igen, for jeg falder for hårdt lige ned på ansigtet for de små nuttede sager. Jeg er allerede solgt til stanglakrids og forkæler min ufødte baby noget så groft, men jeg har heller aldrig kunne stå for babytøj. I dag har jeg dog drømt om smukke prints og lækre styles, uden at skulle tænke på plads til babybulen og praktiske løsninger, så som, hvilket tøj har den bedste ‘vip-patten-ud’ funktion.

 

 

Tags: , , , , , , , , , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>